Klaring og Filtrering

 

Lader man sin nybryggede vin stå koldt i nogle måneder og omstilker den nogle gange, vil den i de fleste tilfælde klare selv.

Nogle vine indeholder så mange frugtrester og pektin, at klaringen ikke forekommer kommer naturligt med tiden. Så kan man hjælpe til. Også hvis man ikke er tålmodig nok, kan hjælpemidler forcere processen.

Klaring

Først sikrer man sig at gæringen er ophørt og at al kulsyren er væk fra vinen. Man kan have tilsat gærstop Gærstop og rystet ballonen. Der må ikke længere være boblen i gærrøret. Der kan købes apparatur til at sætte på en boremaskine, der hjælper med at piske kulsyren ud, men lidt tålmodighed plejer at være tilstrækkeligt. Har man ikke tilsat Pectolaseenzym Pectolase enzym i sin most kan tilsætning af dette opløse pektinstofferne. Og hvis der ikke tilsat bentonite Bentonite ved gæringens begyndelse, kan tilsætning af dette itil den uklare vin også ind imellem være tilstrækkeligt.

Ellers kan man ty til Ekspresklaring. Der er flere forskellige midler. En hyppig anvendt metode er tilsætning af Kiselsol og gelatine til vinen. Det plejer at medføre klaring indenfor få dage, hvis altså man har sikret sig, at der ikke er mere kulsyre i vinen. Kieselsol er en ladet modificeret colloid silica opløsning og binder urenheder i vinen. Gelatine får Kieselsolen til at klumpe sig sammen og falde til bunds.Metoden kan tage lidt smag og skarphed fra vinen. Kiselsol gelatine klaring forhandles mange steder som færdige klarings sæt til 25 l vin.

En opskrift på klaring kan være følgende.

Efter der er tilsat gærstop rystes ballonen kraftigt flere gange om dagen i flere dage, til det ikke længere bobler i gærrøret.

20 ml/g Kiselsol hældes direkte fra posen i ballonen, der rystes kraftigt.

Derefter tilsættes 4 gram gelatine . Den opblødes og opløses i 1 kop lunkent vand. Når gelatinen er opløst tilsættes den ballonen, der rystes kraftigt og derfter stilles roligt og køligt til vinen er klar og alle urenheder er samlet på bunden af ballonen. Dette tager fra nogle dage til nogle uger.

Vinen kan nu omstikkes og bør være klar.

Æggehvider er også kendt for at kunne klare vin. En æggehvide skulle være tilstrækkelig til 25 l vin. Oprøres i ½ l af vinen og hældes i ballonen, der rystes. Jeg har aldrig selv forsøgt mig med æggehvider. Om salmonellabakterier kan overleve i vin har jeg ikke villet teste.

Filtrering.

Der findes forskellige vinfiltre i forskellige prisklasser. De fungerer ved at opbygge et tryk over vinen der presses igennem en flitrerende plade. Pladerne fås i forskellige finhedsgrader fra grov til steril. Filtreringen fjerner urenhederne, men også smagsstoffer. Trykket opbygges enten ved hævertmetoden eller ved at pumpe luft ind i en lukket beholder. Typisk filtreres af et par gange først med et groft filter nr 1000 eller nr. 2000 ved meget grumset vin. Derefter ved filter nummer 500 og vinen bør være klar. Der benyttes et filter pr filtrering. Filterpladen lægges i blød i vand eller vin før brug.

Der findes også professionelle apparater, der er temmelig dyre.

[Vinbryggeren.dk] [Lidt fra vinbryggeren] [Vinfremstilling trin for trin] [Opskrifter] [Remedier] [Ordliste] [Ballon] [Bentonite] [Dampsafter] [Eddike] [Etiketter] [Flaskning og tapning] [Gærnæringssalt] [Gærrør] [Gærstop] [Hydrering af tørgær] [Hævert omstilkning] [Instrumenter] [Klaring og filtrering] [Lagring og modning] [Malolaktisk gæring] [Pasteurisering] [Pectolase enzym] [Propapparat] [Svovl og Sulfitter] [Sukker] [Vand] [Vingær] [Vinifikation] [Vinsygdomme] [Æblesaft] [Billeder] [Lidt om ølbrygning] [Vinsygdomme] [Hvad man må og ikke må] [Om denne side] [Kontakt]