Vinfremstilling trin for trin - oversigt

Vin fremstilles ved gæring (fermentering) af sukkerholdigt vand med syre til alkohol. Udgangspunktet er typisk frugtsaft, men kan også være grøntsager, honning (mjød), forarbejdet stivelse (malt), træsaft eller andet. Ved gæringen forbruges syre (frugtens egen og evt tilsat), og der dannes smagsstoffer. For at gæringen skal kunne komme igang og gærcellerne skal kunne leve, må sukkerkoncentrationen ikke være for høj.

Når sukkeret er forbrugt, eller alkoholprocenten nærmer sig gærens maksimale alkoholtolerence, hvor den dør eller bliver inaktiv afhængig af gærtypen, stopper gæringen.

Hvis vinen herefter står køligt, vil gær- og frugtrester og andre små urenheder typisk samles i den nederste del af væsken.

Man kan nu omstikke vinen til en ny beholder - og processen gentages. Efter nogle omstikninger vil vinen normalt blive klar og drikkelig.

En del vin har godt af - som minimum - en kort lagring, så den skarpe “grønne” smag kan blive blødere. Under lagringen dannes nye smagsforbindelser af syrer til smagsstoffer (såkaldte estre), mens andre nedbrydes. Det meste vin der laves kommercielt drikkes indenfor det første år og vinder ikke ved yderligere lagring.

Hvert bryg er i princippet unikt. Smagen afhænger af årgangens frugt, frugttype, jordbundsforhold, sukker og syreindhold og - tilsætning, gær, gæringstemperatur, modning og lagring.

Man kan følge processerne eller fremskynde dem med tilsætning af forskellige ingridienser..

En detaljeret gennemgang af processen findes her. De efterfølgende eksempler viser hvordan der laves en æblevin af henholdsvis most og hele æbler. Forkultur, Gæring fra saft, Massegæring, Omstikning og klaring, Tapning. Desuden et eksempel på “3-ugers vin” lavet af æblekoncentrat Hurtig vinfremstilling

Når du går igang er det bedst at have styr på hvad du laver. Datoer, mængder, tilsætninger Lav en seddel som er knyttet til det bryg du laver og sørg for at notere alt ned. I disse computertider er det ikke svært.

Laver du en fantastisk og lækker og velsmagende vin, er det jo en fordel at kunne huske, hvordan du gjorde, så du kan gentage sucessen.

God fornøjelse.

[Vinbryggeren.dk] [Lidt fra vinbryggeren] [Vinfremstilling trin for trin] [Forkultur] [Gæring fra saft] [Massegæring] [Omstikning og klaring] [Hurtig vinfremstilling] [Tapning] [Rengøring] [Opskrifter] [Remedier] [Ordliste] [Billeder] [Lidt om ølbrygning] [Vinsygdomme] [Hvad man må og ikke må] [Om denne side] [Kontakt]