Gæring fra saft
25 l hvid æblevin lavet af æblesaft.
Alle remedier skal være rengjorte om muligt skoldede. Der må IKKE bruges sulfo til rengøringen. (Se Rengøring )
Forkultur af hvidvinsgær, (se Vingær) forberedes 1-2 dage før vinen sættes. Forkultur
Æblesaften kan være presset af egne æbler, eller købt som most. Der må ikke være tilsat konserveringsmidler.
15 l æblesaft hældes på rengjort ballon. Der tilsættes gærnæringssalt og citronsyre. (Syretilsætningen kan også beregnes med acidometer). Ballonen rystes kraftigt. Der tilsættes bentonite, oprørt i 1 kop vand opløst mindst et par timer. ½ g svovlpulver kan hældes direkte i ballonen. Der tilsættes kogt, afkølet vand til ialt 19 l. Ballonen rystes kraftigt igen.
TEMPERATUREN SKAL være under 25 grader før pectolaseenzym kan tilsættes. Ballonen rystes igen. Forkulturen kan nu tilsættes. Husk at gæren dræbes og pectolaseenzym ødelægges ved temperaturer over ca. 30 grader. Man kan også hælde vingæren direkte i ballonen, men starten på gæringen er mere usikker og det tager længere tid, før den kommer i gang. Gæringstemperaturen skal være mellem 18 og 25 grader. Ballonen påsættes låg med gærrør. Der hældes lidt vand i gærrøret.
Næste dag er gæringen typisk i gang. Det bobler i gærrøret. (Se den lille video øverst til venstre). Når gæringen har været i gang i 3 dage tilsættes 1 kg sukker. Det er mest hensigmæssigt at koge sukkeret til druesukker og fruktose, som gæren kan forgære direkte. Man koger ½ l vand og opløser sukkeret heri. Når sukkerlagen er afkølet til under 25 grader (termometer, eller lav sukkerlagen en dag, før den skal bruges) hældes den i ballonen gennem en tragt. Ballonen rystes. Sukkertilsætningen gentages yderligere to gange med 3 dages mellemrum, så der ialt er tilsat 3 kg. sukker. Der efterfyldes med kogt afkølet vand til 25 l.
Efterhånden aftager hastigheden med de små kluk i gærrøret. Når der går 1-5 minutter eller længere mellem klukkene er gæringen ophørt.
Vinen kan nu omstikkes 1. gang Omstikning og klaring
|