Oktober 2013
Det har været et fantastisk æbleår i år. De tre gamle og overlevende æbletræer har båret store mængder. To træer med spiseæbler og det enorme madæbletræ. Vi har plukket i store kurve og tilberedt mange liter æblesaft, vin og cider.
Det klukker og bobler overalt.
Jeg havde egentlig besluttet mig for, at det ene spiseæbletræ skulle falde til vinter. Det er gammet - formentlig over 80 år - og råd og døende grene og kviste havde overbevist mig om - at nu var det tid. Æblerne har altid været fantastiske. Rødskallede. Ikke så store, men saftige med fin aroma og syrlig smag. Jeg har aldrig kunnet bestemme typen - men den fandtes i 30’erne, hvor træerne i haven blev plantet.
Men hvad gør det gamle døende træ så? Det giver mig den bedste høst jeg har fået siden jeg flyttede ind i det gamle hus i 1989. Det er som om det siger: “Se jeg kan endnu!” Jeg har allerede købt erstatningstræet og gravet det ned et foreløbigt sted. Til vinter - når jeg har fået høsten lidt på afstand - får jeg nok taget mig sammen til at få motorsaven frem og træet ned. Det bærer kun ordentligt hvert andet år, og om to år er der nok endnu mere råd i stammen og knækkede visne grene, hvis ikke en storm har fået bugt med det.
Vi har lavet æble cider af presset æblesaft i et passende blandingsforhold mellem de tre træer. Resten er blevet - og bliver massegæret i gærspandene.
Det ser ud til, at der bliver rigelig med æblevin til en del år frem i tiden. Og i hvert tilfælde forbi næste år, hvor kun det andet spiseæbletræ forventes at bære en smule æbler.
En stor del af æblerne er faldet ned på græsplænen. Så er der mad til solsortene i den næste tid.
|