Mælkebøtte vin 25 l.
Mælkebøtter kan fylde en hel mark eller eng. Så kan hovederne plukkes og samles. De gule kronblade kan benyttes i vinfremstillingen, mens alt det grønne og hvide ikke er egnet. Har man kaniner eller høns, kan de måske konsumere resterne.
Først indsamlingen og siden afpilningen af de gule blomster er en tidskrævende sag. Man skal helst plukke blomsterne midt på dagen, hvor solen står højest for at få mest mulig saft i kronbladene. Vi sad 3 mennesker i mange timer en weekend for længe siden og pillede så meget gult af blomsterne, at vi kunne fremstille mælkebøttevinen. Og al plantesaften gav os flotte brune fingre. Vinen blev en frisk syrlig vin, som smagte fint. Om den retfærdiggjorde det store arbejde med fremstillngen ved jeg ikke, men her er den opskrift på 25 l mælkebøttevin, som jeg mener jeg fulgte..
- Forkultur rhinskvin gærtype Forkultur
- 3 spande med mælkebøtteblomster (før findeling) giver godt 3 kg mælkebøttekronblade
- 10 usprøjtede appelsiner (eller udskift halvdelen med usprøjtede citroner)
- 100 g citronsyre (eller brug acidometer) Acidometer
- 10 g. pectolaseenzym Pectolase enzym
- 10 g gærnæringssalt Gærnæringssalt
- 3½ kg sukker Sukker
- ½ gram svovl til gæringen og 1 g ved omstikningerne. Svovl og Sulfitter
Først går man i gang med at dele mælkebøttens blomster, så alt grønt er fjernet. De resterende gule blomster (ca 3 kg) overhældes med kogende vand så det dække. Lades trække i et par dage under klæde eller gærspand med tæt låg..
Blomsterne og væsken koges op igen.Evt. kan tilsættes reven appelsinskal ved kogningen. Der må ikke være det hvide bitre med - og da appelsiner er kraftigt sprøjtede, skal man vælge økologiske (usprøjtede) appelsiner. Ellers må man undvære skallen. Tilsæt saften af de 10 appelsiner. Derefter tilsættes gærnæringssalt, 2½ kg sukker som sukkerlage samt citronsyre og 1/4 g. svovl. Fyldes op i en ballon til 19 l.
Når temperaturen er under 25 grader tilsættes forkultur og pectolaseenzym. Ballonen rystes kraftigt.
Efter 3 dages gæring tilsættes 1 kg. sukker som sukkerlage.Sukker
Vinen omstikkes ved gæringsophør. Omstikning og klaring Det tager en del tid før gæringen ophører. Omstikkes ved halv og helklar og tilsættes 1 g svovl ved hver omstikning. Tager ikke skade af længere lagring. Lagring og modning
|